FN-rapport: AI-datacentre kræver langt mere vand og strøm end hidtil oplyst

En nylig FN-rapport og flere forskningsstudier giver et udvidet billede af AI's skjulte miljøomkostninger. Ifølge rapporten udgjorde AI cirka en femtedel af datacentrenes elforbrug i 2025, og andelen forventes at vokse markant frem mod 2030. Samme opgørelse angiver et samlet vandforbrug fra datacentre på omkring 4,5 billioner liter i 2025 — et volumen, der svarer til millioner af svømmebassiner og kan påvirke lokale vandreserver i sårbare områder.

Forskere fremhæver, at især køling af servere trækker på ferskvand, fordi fordampningskøling stadig er billigere end lukkede systemer, der genbruger vand. Det betyder, at datacentre ofte placeres i områder med let adgang til vand, hvilket kan forværre lokale vandmangelproblemer i byer som Bengaluru og andre steder i Indien, Chile og dele af USA.

Studier af store sprogmodeller viser, at træning og drift kan kræve store mængder ressourcer. En analyse af GPT-3 anslår millioner af liter vand brugt under træningsforløb, mens målinger af enkelt-forespørgsler varierer kraftigt mellem uafhængige forskere og intern rapportering fra teknologivirksomheder. Google har publiceret tal, der peger på lavt forbrug pr. prompt, men eksterne forskere har ikke kunnet verificere dataene.

Københavns Universitets forsker Raghavendra Selvan peger på behovet for klare reguleringer, krav om lukket køling ved nye anlæg og større åbenhed om virksomheders energiovervågning. Uden det risikerer lokalsamfund fortsat at opleve pres på vand og naturarealer i takt med, at AI-ydelserne vokser.

Faktaboks:

• AI udgjorde ca. 20% af datacentrenes elforbrug i 2025; prognose: op til 40% i 2030.
• Datacentre brugte ca. 4,5 billioner liter ferskvand i 2025.
• Træning af store modeller kan kræve millioner af liter vand (f.eks. estimat for GPT-3).
• Køling via fordampning er vandkrævende; lukkede kølesystemer sparer vand, men er dyrere.
• Variation i målinger: eksterne studier og virksomheders egne rapporter viser uoverensstemmelser.
• Placering af anlæg kan forværre lokal vandmangel (eksempler: Bengaluru, visse områder i Chile og USA).
• Forskere opfordrer til krav om gennemsigtighed og regulering ved etablering af nye datacentre.
• Private virksomheder besidder størstedelen af data om energiforbrug, men offentliggør ofte ikke fulde tal.